”Hvad er mission egentlig, for at det giver mening i dag? Det er et felt, der skal have fokus. F.eks. tror jeg ikke på, at opdelingen mellem indre og ydre mission giver mening længere: Der er lige så meget brug for mission i Hasle som i Tanzania”, siger Danmissions nuværende bestyrelsesformand Morten Skrubbeltrang, der også er sognepræst i netop Hasle.
Hør ham uddybe og nuancere sit syn på mission, som han tænker kommer til at forsvinde, forstået på den måde, at det bliver i det hele. Han understreger, at mission er en del af kirkens DNA: ”Hvis vi ikke får fortalt budskabet, så er vi væk om generation eller halvanden”, siger formanden.